Rom - torsdag den 05. marts 2009

Den Spanske Trappe

Tilbage

Da Vibe og Lasse var sendt i skole, pakkede vi stille og roligt sammen og drog i fredeligt tempo mod Billund Lufthavn – alt imens jeg underholdt Marie med lidt højtlæsning af Roald Als’s ny version af ”Kvinderne ud af køkkenet”. Roald Als har en stor forkærlighed for Italien, Spaghetti a la carbonara og Barolovine – og så har han en dejlig humoristisk tilgang til tingene.

I Billund åndede der fred og idyl. Morgenræset med forretningsfolkene var overstået og lufthavnen virkede lidt sløv med ganske få gæster. Vi havde planlagt en lille frokost og købte en kop kaffe, før der var afgang mod Munchen, der blev vores stop på vej sydpå. Lufthansa hed selskabet men på flyet stod nu SAS, så det var chartret. Turen til Munchen gik planmæssigt og de 2 timers ventetid gik også hurtigt. Så vi endte i Rom til den planlagte tid og kunne hurtigt begive os ud på den første udfordring. At komme ind til centrum. Der går et eksprestog fra lufthavnen og for 11 Euro havnede vi på en halv time på Termini, der er Roms hovedbanegård. Mørket var faldet på, da vi på Termini forsøgte at lokalisere en af de små turistpavilionner, der skulle være i centrum. Det lykkedes aldrig at finde den, så i stedet gik vi efter hotellet. Det var ikke svært at finde, idet det lå kun et par hundrede meter fra banegården. Dejlig centralt. Jeg havde godt læst, at det var dumt at bo i netop den del af byen, da man så var ”langt fra det hele”. Jeg kan da ikke være mere uenig. Med hovedbanegården inden for 200 meter, så er man meget centralt placeret og kan hurtigt komme til de interessante områder i byen. Der er nemlig både metro, bybusser, sporvogne og turistrundttursbusser ved banegården, så bare kom an. En dagsbillet til sidstnævnte koster i øvrigt 19 Euro. Så kan man hoppe af og på hele dagen. En dagsbillet til busser, metro og sporvogne koster så lidt som 4 Euro. Så jeg vil bestemt anbefale at bo ved Termini!

Vores hotel Milo var i en fornuftig kvalitet. Et 3-stjernet hotel og der var pænt og rent. På 5. sal var der fin udsigt over den gade, som vi boede i.

Aftenens program bestod af 2 punkter. Et aftenbesøg på den spanske trappe, hvor der skulle være en god mulighed for at opleve stemningen i Rom. Nu var vejret ikke super, for det havde tendens til regn, så det var vist mest turisterne, der fandt til trappen, som Marie guidede os til.

Efter besøget på den spanske trappe, skulle vi have noget aftensmad og vi fulgte et par tip fra nettet, der pegede på en skøn lille restaurant i en sidegade nær trappen. Restauranten skuffede ikke. Vi havde læst, at der var en fin forrets-buffet og det holdt stik. Med mange spændende små tapaslignende retter. Så syndede vi for første gang på turen. Vi havde netop snakket om, hvor længe det var, siden vi sidst havde fået en god bøf, så sådan en kom vi altså til at bestille. Sammen med en Nebbiolovin, der smagte ganske udmærket. Tror jeg nok. Ja, for en af de største ulykker på turen blev, at jeg var taget til Rom med en megaforkølelse. For det første gav det stoppede ørepropper under flyturen og for det andet var min lugte og smagssans stort set væk under hele turen. Katastrofe! Nå, men så har man vel en undskyldning for at komme tilbage…

Efter en – ifølge Marie – rigtig god middag, gik vi retur mod hotellet. Vi var nødt til at tørne ind tidligt, for morgendagens program startede tidligt. Et andet tip fra nettet gik nemlig på, at hvis man skal se Peterskirken, så er det en rigtig god ide, at møde op tidligt – mellem kl. 7 og 8. For på det tidspunkt sover alle andre turister og rettroende italienere.